Chile
Dato | Meddelelse | ||
14.01.2005 | Så er alt pakket, og vi er klar. Vi sidder og nyder en "piscola",
inden vi skal i seng. Bonchi har lidt sommerfugle i maven. Da hun ikke har været i Chile i mere end 10 år, glæder hun sig heeeeelt vildt. |
||
15.01.2005 | Endelig afrejsedag. Vi kommer godt til Kastrup Lufthavn - og efter lidt vanskeligheder for damen i check-in, er vi på vej. I Madrid får vi ikke udleveret Patricias paraply-klapvogn ved gaten, så ca. 2 timer går med at vente på den. Men endelig: Endelig går vi ombord på Iberia-maskinen fra Madrid Barajas direkte til Santiago de Chile. En lang flyvetur, der går fint, bortset fra en del turbulens udover atlanten. | ||
16.01.2005 | Vi overlever ;-), og lander rettidig i Santiago de Chile,
kl. 10:20 lokal tid. Vi møder Bonchi's far og hendes fætter, Igor. Og efter
en tiltrængt Cristal ølforfriskning (Thomas's første iøvrigt), er det tid
til at sige farvel, og stige ombord på LAN Chiles maskine til Concepción. I Concepción bliver vi mødt af en hel velkomstkomité. Mireya, Bonchi's mor, Bonchi's søster Veronica, Bonchis bror, Gaston og hans kone. Vi sidder fluks op i bilen, og kører så afsted. Hos Gaston nyder vi en kort forfriskning, og kører så mod Los Angeles. Undervejs bliver Veronica bidt af et lille insekt, og Thomas får så lov til at prøve kræfter med Chilensk trafikkultur. Umiddelbart ikke meget anderledes, end tidligere erfaringer fra Spanien :-) Her køres frisk til, trods det at vejene ikke altid er af top-kvalitet. Ved 18-tiden, efter ialt 33 timers rejse, kan vi parkere foran Mireya's hus. Efter at have hilst på Veronicas datter, der også hedder Veronica, samt hendes mand, Kello, får vi et tiltrængt bad, og et lækkert grillet måltid. Patricia er noget utidig, faktisk for første gang på hele turen, men det lader til at skyldes varmen. Efter lidt nedkøling, bliver hun glad igen, og aftenen går bare med at hygge, snakke og for pigernes vedkommende, at lege med Mireya's hund, Chicho. Kl. ca. 22:00 (altså 02:00 dansk tid), er det tid til at krybe til køjs. Endelig fremme, og allerede en masse indtryk rigere. |
||
17.01.2005 | Efter en nats ufattelig dejlig søvn :-), får vi herlig
morgenmad, med brød, tomat, palta (avocado, olie og salt) og ost. Dagen går
med at lure lidt i et af de lokale indkøbscenter Mall Plaza. Man kan købe
alt hvad hjertet kan begære, og endda til særdeles fornuftige priser.
Eksempelvis kan den billigste Pisco erhverves for 12-13 kr. for 70 cl. Uhada.
Thomas er vildt imponeret over at være her - tænk, et helt land fuld af
Bonchi'er. (Her tænker han på, at de allesammen taler med samme dialekt.
Esta super bien). Senere på dagen besøger vi Veronica, og hendes døtre. Heldigvis er Veronica frisør, med egen salon. Thomas's held, for han er ikke blevet sommer-klippet til turen. Samme gælder for Patricia, så både far og datter kommer under saksen. Bonchi bliver selvfølgelig inspireret, og får den store tur med lyse striber og hele molevitten (todo el molevit)! Imens vi bliver klippet, spiser Melina 3 is (for Veronica har en lille kiosk tilknyttet huset), og sammen med Kello (Veronica's svigersøn - en rigtig flink fyr, iøvrigt), leger Melina med hundene. Daniella, som jo ikke er alt for glad for hunde, er blevet hjemme hos Abuelita (Bedstemor = Mireya), for at spille kort og blive forkælet lidt. Dagen slutter med lidt brød, palta tomat og ost. En kold øl, og lidt Pisco sour. Sikke et vidunderligt land ;-) |
||
18.01.2005 | Idag skal vi besøge Bonchi's moster - Tia Norma, der sammen
med sin mand Tio Juan, bor på El Campo = ude på landet. I modsætning til i Danmark,
betyder "ude på landet" virkelig "ude på landet". Vi kører vel 25 km. ud af
Los Angeles, for derefter at dreje fra og køre 20 km. på grusvej. Da vi
endelig kommer frem, bliver vi modtaget med stor glæde, og både Bonchi og
Tia Norma må knibe en tåre - de har jo ikke set hinanden i 11 år. Ikke siden
Bonchi sidst var i Chile. Vi bliver bænket udenfor, under en Ramada - en terrasse overdækket med grene. Der er hammer-varmt. Ikke en vind rør sig, og her er tørt. Rigtig tørt. Som alle andre her, har Tia Norma også hund(e). Pigerne vender sig hurtigt til dem - men leger kun lidt med de små. Vi får serveret herlig mad - og i store mængder. Suppe med ris og oksekød, kartofler med lammekød og Aji, noget stærkt chili-mos som smager praaaagtfuldt. Vi sidder og snakker et par timer, nyder lidt koldt at drikke, og slutter af med noget Maté. Sidstnævnte er en slags grøn te, der drikkes af et metal-sugerør. Bonchi drikker maté Bonchi kører hjem, og efter et bad kører vi ind til centrum, og handler sko til os allesammen. Der er intet der tyder på, at strømper kommer i brug på denne tur - heldigvis. Vi spiser på en lokal café, hvor vi ser den største Completo, Chilensk hotdog, næsten 50 cm. lang. Velbekomme ;-) Da vi kommer hjem, kommer Bonchi's veninde, Carolina på besøg. Hun har en vidunderlige lille pige, Javiera på 5 måneder. Næsten ligeså pragtfuld som Patricia. Efter at have vist vores bryllupsbilleder, snakket og grint, er det tid til at gå i seng. |
||
19.01.2005 | Medio januar, og 30 grader om dagen. Det er altså livet.
Idag er vi inviteret på Humitas hos Veronica, der ikke bor så
langt væk. Humitas er noget majs-blanding, der er fyldt i majsblade, bundet
med lidt snor, og derefter kogt. Tilbehøret er Ensalada Chilena,
chilensk salat bestående af tomat og løg. Hertil lidt Peure, som er
en stærk blanding af chili, koriander, tomater, olie og løg. Vi spiser
udenfor, og nyder lidt øl, vin og sodavand til. Bonchi's nieche, Ximena,
blander os en pragtfuld pisco sour til dessert. Herligt. Da vi kommer hjem, falder Patricia i søvn, og Daniella og Melina leger med hunden. Bonchi og Thomas handler ind i et kæmpe supermarked - og Thomas køber pæne shorts til 30 kr., og en "dyr" pisco; 20 kr. for en flaske ;o) En herlig vane er det, at slutte dagen med lidt brød, palta, ost og tomat. Og lidt Arrollado huaso (Bonchi's oversættelse: chilensk bonderøvs-rullepølse). Oversættelsen betyder nu ikke spor, for det smager rigtig godt. Esta super rico. ;-) Herefter er det på hovedet i seng. I morgen skal vi på excursion, så vi skal tidligt op. |
||
20.01.2005 | 06:45 ! Godmorgenstund. Føj hvor tidligt på en ferie. Vi
skal, sammen med Veronica, tidligt afsted til Yumbel - en by hvor der
netop i dag er stor tilstrømning af mennesker, der skal tilbede helgenen San
Sebastian. Mange skal enten bede helgenen om en tjeneste, eller betale for
en. Det foregår ved lidt selv-pineri, hvor man går barfodet eller kravler
det sidste stykke til kirken. I forbindelse med dette koncept, er der
opstået et naturlig marked for alskens ting og sager. Nærmest som et kæmpe
kræmmermarked. Vi går rundt og snuser lidt, og får da også købt de første
ingredienser til en chilensk folkedragt, som de chilenske huasos
(cowboys) bærer. Både en chupalla (traditionel hat) og en poncho. Da
vi sætter Veronica af, bliver vi budt på sandia (vandmelon),
inden vi skal hjem. Den frisker godt - og har jo en noget anden størrelse,
end vi kender fra DK. Om aftenen suser vi forbi Bonchi's bror, Hector, for at besøge ham og hans kone, Patricia. Desværre er Hector på arbejde, men vi bliver budt på once - 11 = lidt brød, palta, tomat og ost mv. Da vi kommer hjem, er vi alle død-trætte, så vi går på hovedet i seng. |
||
21.01.2005 | Dagen i dag står på afslapning. Og vi oplever for første
gang regnvejr i Chile. Temperaturen er ca. 20º
C. og det småregner i ca. 10-15 minutter. Bilen skal på værksted, og med
Kello's hjælp bliver vi hentet og går på indkøb. Planen for i morgen lørdag,
er at fejre Bonchi's 30-års fødselsdag/Bonchi's gensyn med Chile, med en
stor fest hos hendes moster og onkel (Tia Norma og Tio Juan). Her kommer
hele familien, og der skal grilles, danses og drikkes vin - og i særdeleshed
Pisco. Så dagens indkøb er til i morgen. Vi handler bl.a. kød til den store
guldmedalje. Ca. 8 kilo kød + 2,3 kg. pølser, øl og grøntsager, bliver i alt
430 DKK. Billigt, billigt og atter billigt. Thomas undrer sig over følgende
paradoks: I DK har supermarkederne et ringe udvalg i forhold til her. Til
gengæld koster tingene ikke spor her. Uretfærdigt. Et eksempel: I
SuperBrugsen kan man måske finde 10-12 forskellige slags yoghurt - her
findes over 50 forskellige slags. Nå, men ved 19-tiden henter vi bilen, og drager hjem. Det er blevet tid for Daniella til at passe sin skole lidt, så hun går glad i gang med sine lektier. Først noget dansk, siden lidt matematik. Pst.: Vi synes faktisk hun er ret god til at læse. Efter once (Altså den obligatoriske "aftensmad" med brød, palta, tomat, ost og den gode Arrollado huaso, skal vi i byen, med søster Veronica og alle hendes døtre, Kello samt Bonchi's kusine Marisol. Thomas må desværre melde pas, da han er dødtræt. Så mens han passer Patricia, og Abuelita passer Daniella og Melina, suser Bonchi med de andre ud for at danse og feste. |
||
22.01.2005 | Det er dagen derpå - for Bonchi ;-) Så hun sover
læænge, og har lidt Caña mala - Tømmermænd. Nå, men i dag er jo festdag, så vi klarer de sidste indkøb, og suser på landet. Der dukker en masse mennesker op, bl.a. Bonchi's bror og hans familie fra Concepción. Bonchi's anden bror, Hector, og hans familie her fra Los Angeles. Og naturligvis Veronica, og hendes familie. Det bliver en mægtig fest, hvor Bonchi's mor med hård hånd styrer grillen. Hvad kan jeg sige... Maden, selskabet, musikken, vejret, ja alt, er bare i top. Veronica og Thomas går i gang med at lege "bunden, eller resten i håret" - med rødvin. Ak, det giver Thomas lidt hovedpine - i morgen. Vi har indkøbt en kæmpe "Peter Plys"-lagkage til Bonchi. Men vi får den ikke rigtig spist. For Bonchi's mor og bror Hector, går i gang med at smøre kage i hovedet på Bonchi, og hvem der ellers måtte stå i nærheden (Thomas blandt andet). Derefter kaster man farvet papir-konfetti efter hinanden. Det klistrer bare godt i hår der er fyldt med kage (Hehe). |
||
Surprise Bonchi.... ....smil du er på :-) |
Øv, hvor det fedter.... ....Bror Gaston i baggrunden, er også blevet ramt |
||
23. + 24.01.2005 | Disse to dage byder på total afslapning ude på landet, hos Tia Norma og Tio Juan. Både med en god og solid frokost, og derefter badning i en nærliggende flod. Herligt. Pigerne nyder det - også selvom vandet i floden er lidt koldt. Bonchi lærer Thomas en lokal (u)skik: Der findes en kæmpe-flue, der kaldes Coliguacho. Et mærkeligt dyr der bider, men hvis man fanger den i hånden, bider den ikke. Den har et stort hul bagi - og morskaben består så i, at fange Coliguacho'en, stikke et græsstrå op bag i, for derefter at slippe den løs. Det ser ret skægt ud, og hvis man fanger en Coliguacho med et græsstrå stikkende ud bagi, må man ønske. | ||
25.01.2005 | Idag skal vi besøge Bonchi's anden bror, Gaston
og hans kone Nana i Concepción. Nana er åbenbart lokalt berømt i familien,
for at lave marisco = alt godt fra havet, så vi er inviteret til
marisco. Det viser sig, at rygterne taler sandt. Nana kan bare det der
marisco-koncept. Der er først suppe med muslinger og lidt kylling. Derefter
kartofler, ris, peure, og noget stegt fisk. Det smager bare SUPERGODT.
Vigtig info til Hans Henrik: Vi købte en flaske rødvin fra Concha y Toro, i en lille forretning overfor. Den var af druen Cabernet Sauvignon, 1,5 liter og kostede...... 16 kr. Ikke noget der ligefrem giver hjemve til DK. Efter maden, kører vi ud til et lokalt marked, for at se på ting og sager. Men undervejs, bliver vi påkørt af en lokal kvajpande. Vi holder stille, og den lokale kvajpande bakker sin bil i banen ved siden af os. Dette er åbenbart for svær en manøvre for ham, så han bakker ind i os. Da han konstaterer dette, bakker han videre ned langs siden af os, og forærer os en 2 meter lang ridse, og en smadret hjulkapsel. Heldigvis er det Gaston der sidder ved rattet. Han er pensioneret taxachauffør - og nuværende buschauffør fra Conce (Lokal forkortelse for Concepción), og ved godt hvordan den skal grejes: 1) Gaston brokker sig. 2) Lokal kvajpande undskylder og beklager. Vil ikke have politi på, og tilbyder i stedet et kontant plaster på såret. 3) Gaston lader som om det ikke er nok, og spiller svært utilfreds. 4) Lokal kvajpande bryder sammen og tilbyder det dobbelte. Sådan ! Vi har jo iøvrigt godt hørt, at der er valg i DK den 8. februar. Så da vi alligevel er Concepción, ringer vi til det danske konsulat, for at høre hvordan vi kommer til at stemme. Desværre er ham som kan håndtere dette, på vej ud af døren, og kommer først tilbage på mandag. Dårlig service, når nu der er valg derhjemme, synes Thomas. Men that's life. |
||
26.01.2005 | Efter morgenmaden, går vi en tur i det store
center, Mall Plaza. Bonchi ser på lidt tøj og tasker, mens Thomas checker
herre-afdelingen ud. Afdelingen for herrebeklædning er lagt sammen men
afdelingerne for elektronik og musik. En ren geni-streg. :-) Men pigerne bliver
nu hurtig trætte af at shoppe, så vi går hen for at købe en is i stedet. Her
får Thomas og Bonchi den største, flotteste og billigste banana-split, vi
nogensinde har set; kun 16 kr.... Da vi er færdige, er vi inviteret til once, hjemme hos Bonchi's bror, Hector, og hans kone Patricia. Pigerne leger godt med deres fætter Daniel, og kusine Camilla, mens de voksne spiser, og nyder en kølig øl bagefter. Snakken går livligt på både dansk og spansk. Bror Hector har boet 24 i DK, så han taler flydende dansk. Men det foretrukne sprog er trods alt spansk, så Thomas lytter med store ører, og prøver at forstå så meget som muligt. |
||
27.01.2005 | Idag er "store badedag". Daniella og Melina vil
gerne snart se noget ordentligt badevand, så vi beslutter os for at køre til
en stor sø, der ligger ca. 30 km. væk. Badestedet hedder Salto Laja, og der
er super flot. Vi ser først et vandfald, og kører derefter op langs søen til
en campingplads, der hedder "La isla". Her parkerer vi bilen ved bredden, og
smider os i solen. Herligt. Vi bader i den store sø, der er lavvandet og
egentlig meget børnevenlig. Dog skal vi passe på den stærke strøm (vandet
løber jo hen mod vandfaldet), så Thomas er med ude, når tøserne bader, mens Bonchi og hendes mor nyder solen. Vi har en rigtig dejlig dag, bliver meget
solbrændte, og nyder livet. Men sidst på eftermiddagen, da en familie går i
gang med at grille, må vi bøje os for sulten, og opsøge en nærliggende
restaurant. Restauranten virker lidt slidt og forfalden, men maden er fin og
udsigten i top. Vi sidder på terrassen og spiser, med udsigt direkte ud til
vandfaldet i Salto Laja. Smukkere kan det næppe blive.
Udsigten fra restaurantens terrasse. |
||
28.01.2005 | Endnu en dag med masser mad (Ja jeg ved godt mad er ofte nævnt, lille søs. Men man spiser meget og gerne, her i landet). Først kører vi til frokost hos Veronica. Vi spiser suppe og Pastel de choclo (Majskage) med indbagt kylling. Derefter suser vi hjem efter Bonchi´s mor. Vi er inviteret til once hos bror Hector's svigerforældre, der bor ude på landet, lidt uden for Los Angeles. De bor i et pragtfuldt hus, og er rigtig søde. Det bliver et kæmpemåltid, med både humitas, hjemlavet brød, empanadas og tortillas som er brød bagt på gløder. Alle ungerne leger fint udenfor, og det er en super hyggelig aftenen. | ||
29.01.2005 | Veronica og Bonchi's mor, kører til Concepción
efter Carsten, Ruth, André og Ingeborg, der kommer idag. De skal bo hos
Veronica. Bonchi og hendes svigerinde Patricia, kører sammen med Daniella og
Melina i byen for at handle. Thomas hygger sig imens med Patricia (Altså
lille P). Ved 15-tiden kører vi over til Veronica, for at vente på at Carsten, Ruth og ungerne kommer. Når de kommer, skal vi nemlig spise frokost - der skal grilles. Endelig kommer de, og ungerne begynder straks at lege sammen. Men tiden og løber, og vi kører hjem til en let once, og så på hovedet i seng. |
||
30.01.2005 | Vi står tidligt op, og henter straks
Carsten, Ruth, ungerne og Veronica. Vi skal på El campo, og spise
morgenmad. Som altid, hos Tia Norma og Tio Juan, bliver det en dejlig
afslappende dag. Bonchi's fætter fra Santiago, samt hans kone børn er der
også. Jeg ved godt at mad ofte nævnes i denne dagbog, men det er altså fordi der er så meget nyt og
lækkert mad. Vi får blandt andet sopaipilla - noget sødt brød, der er
friturestegt. Når de fyldes med frisk honning, ja så er smagen himmelsk. Vi går også en lang tur, og nyder det tørre klima. Efter et par kilometer, når vi til Ruth's barndomsskole. Vi møder den ene, af de to lærere - ham som også er skoleinspektøren. Den anden lærer er hans kone, og skolen har idag ialt 23 elever, fordelt på de 6 første klassetrin. |
||
31.01.2005 | Idag sover vi længe, og holder en "slappe af dag" med ungerne i centeret. Carsten og Ruth slapper lidt af, så vi tager André og Ingeborg med .....i spilleland. Det kunne de godt lide. Og som det sig hør og bør på en ferie, spiser vi selvfølgelig en kæmpe is. Selvom vi ikke rigtig laver noget denne dag, går den alligevel hurtigt. Og vi er godt trætte, da vi kommer i seng. | ||
01.02.2005 | Idag skal vi spise en god frokost,
på en af de bedre restauranter i Los Angeles. Restauranten hedder El toro
napolitano (Den napolitanske tyr), og vi bliver ialt 15 personer. Vi
starter med en herlig Pisco Sour som velkomstdrink, og spiser så noget
lækkert kød, grillet på kul. Et snedigt koncept, iøvrigt, hvor kødet bliver
båret ind på bordet i nogle små fade, med et "kulbål" nedenunder. Det er et
pragtfuldt måltid, der incl. dessert og drikkevarer koster i alt 770 kr.
Sindssygt billigt - og lækkert.
Glad stemning ved bordet, som I kan se...... Efter middagen tager vi en hurtig shoppingtur i Mall Plaza-centret. Carsten og Thomas tager ungerne med i spille-land, medens de andre handler tøj, sko og den slags ting. Da vi er færdige, kører vi til Quilleco, for at besøge Bonchi´s onkel, Mireya´s lillebror. De har besøg af børn og børnebørn, så pigerne finder hurtigt nogle at lege med. Der er nu ikke noget som børn der leger, og bliver beskidte. Vel, Melina ?
|
||
02.02.2005 | Vejrudsigten lover 31 grader - så
idag er det store badedag. Vi kører med Carsten, Ruth, ungerne og Viviana (Veronica's
datter) til Salto Laja, for at bade. Vi tager samme sted som sidst,
for det var vi ret heldige med. Solen bager og er meget skarp, så efter
noget tid er Thomas nødt til at søge skygge.
Ja, jeg ved godt jeg har en top-mave, og at jeg skal tabe mig lidt...... Ved 17-tiden bryder vi op, og finder en god restaurant i nærheden. Los Arcos - buerne, hedder den. Vi bestiller allesammen Churrascos, der er en burger med tomat, palta (avocado), mayonnaise og noget rigtig kød indeni. Og i modsætning til McDonalds, er bollen rigtigt brød, og ikke bare luft. Vi nyder også en enkelt Pisco Sour - turens dyreste indtil videre, tror jeg. 20 kr. stykket - men til gengæld er den hjemmelavet og hyper-velsmagende. Da vi kommer hjem, slapper vi lidt af. Oscar og Kello kommer forbi med 3 liter øl, så vi nyder en kold, medens vi ser fodbold: Chile mod Brasilien. En kamp der ender 2-1 til Brasilien - ØV. |
||
03.02.2005 | Slappedag ! Vi sover længe, og
bruger eftermiddagen på at shoppe lidt tøj - denne gang til Thomas. Vi
bytter også et musik-anlæg, vi har købt til Mireya. Det virkede ikke
ordentligt, så der må byttes.
Vi måtte også en tur på hospitalet/skadestuen, med Melina. Hun har klaget lidt over ondt i ørerne, og eftersom vi har badet en del, frygter vi mellemøres-betændelse. Vi kører på privat-hospitalet i Los Angeles, og efter 10 minutter kommer vi til. Det er en flink læge, der hurtigt konstaterer, at Melina har mellemøres-betændelse. Medicin udskrives, og vi kysser pænt farvel. Første gang Thomas har set en læge, der kind-kysser patienterne farvel. Med sådan er Chile :o) Herefter skal vi betale for konsultationen. 200 kr. Ikke særlig dyrt. Om aftenen kører vi over til Veronica og spiser empanadas og humitas. Velbekomme ! |
||
04.02.2005 | Idag skal vi på kirkegården, og se
til Bonchi's mormors grav. Derefter skal vi en tur op i Andes-bjergene. Vi
skal op imod vulkanen Antuco, og ende ved Laguna del Laja, der
er en kæmpe smeltevands-sø som giver vand i mange af floderne omkring Los
Angeles. Først kører vi på kirkegården. Vi venter lidt på Carsten og Ruth,
vi kan ikke ringe da der er dårlig mobil-dækning, men endelig kommer de. Vi
går ind og lægger blomster på graven. Bonchi bliver grebet af lidt vemod,
for hun savner selvfølgelig sin mormor. Dernæst går turen så mod Antuco og
Andes-bjergene. (Læg mærke til, at denne dag ikke handler ret meget om mad)!
Andes-bjergene !!! Hvor stort. Siden Thomas var en lille dreng, hvor han læste spændingsromaner der foregik i Andes-bjergene, har han haft et brændende ønske om at se disse bjerge. Og nu er han her. Det er fantastisk. Vi gør, sammen med Carsten, Ruth og ungerne, et stop ved et frisk lille vandfald, af det herligste smeltevand, der kan drikkes og smager fantastisk. Laguna del Laja ligger inde i en nationalpark, så vi gør holdt ved indgangen for at betale for indgangen. For 5 voksne og 4 børn og en baby: 50 kr. Nå, men opad går det - og lidt før søen, gør vi holdt ved et Casino. Her er begrebet casino også en slags cafeteria. Maden er glimrende - og vi er nu i 1.004 meters højde. Vi kører en lille smule længere, og ender så ved søen Laguna del Laja. Desværre turde vi ikke køre videre, for et skilt fortæller at herfra skal man have firhjulstræk, for at komme videre. Lidt surt, for herfra er der kun 50 km. til grænsen til Argentina... Der er ingen tvivl: Der skal et billede fra Andes-bjergene, på
hjemmesiden. Men hvilket? Thomas har "indtaget" Andes-bjergene, medens André lurer ud over Laguna del Laja.
Og Thomas valgte dette: Bonchi, Mireya og Ruth. Tre pragtfulde kvinder arm i arm, med Laguna del Laja i baggrunden. Vi er hjemme ved 22-tiden, og alle er godt trætte. Ungerne falder hurtigt i søvn, men ikke Thomas og Bonchi. (Nu kommer der noget om mad alligevel): Vi bliver inviteret over til Veronica, hvor Gaston, Nana og Erika er på besøg. Der er kæmpe østers-gilde, for Gaston er ved at grille østers. Mmmm - det smager vidunderlig med lidt citron på, og et glas sød vin til. Efter en time til halvanden, må vi dog sige godnat, og køre hjem for at sove. Imorgen, skal vi på El campo, og holde stor fest. |
||
05.02.2005 | Fra morgenstunden handler vi lidt
småting, og kører så på landet, for at feste. Vi griller til den helt store
guldmedalje: Gedekød, svinekød og longaniza - lækre krydrede pølser.
Vi nyder noget glimrende rødvin, koldt øl, lidt pisco mv. Vi har medbragt en
flaske rom og en flaske tequila, indkøbt for den svimlende sum af ialt 170
kr. Det bliver en festlig aften, med masser af dans og musik. Bonchi´s nevøer fra Concepción, har medbragt et professionelt musikanlæg, og agerer DJ's hele natten frem til kl. 12 næste dags formiddag. Fed fest. Der er ikke mange billeder fra denne fest, for meget tidligt løb kameraet tør for batteri - æv. (Og fotografen (=Læs: Thomas) blev muligvis hurtigt lidt beruset....) Efter en del forfriskninger, må vi klatre til køjs. Daniella, Melina og Mireya sover indenfor i en seng, medens Bonchi, Thomas og Patricia sover ude i bilen, hvor sæderne kan lægges ned til en seng. |
||
06.02.2005 | Uha uha - Thomas vågner med lidt
hovedpine. Men lidt morgenmad og kaffe, hjælper på sagen. Ved
13-tiden kører vi hjem - Daniella og Melina bliver derude, for at lege med
André og Ingeborg. Efter en bid brød, et bad og en tandbørstning, napper vi
en lille lur - og sidst på eftermiddagen henter vi pigerne, Gaston, Nana,
Erika og hendes datter Paloma. De skal med bussen fra Los Angeles til
Concepción, så vi spiser en let once, og kører dem til bussen.
Vi er alle meget trætte - og imorgen skal vi på en uges ferie fra vores ferie.... Planen er at køre til Lican Ray, der er et kæmpe badested, ca. 300 km. syd for Los Angeles. Så vi ordner det sidste vasketøj, og suser til køjs. |
||
07.02.2005 | Bonchi og Ruth
sørger for at handle ind til turen. Da Lican Ray er et turiststed, er der
lidt dyrere end herhjemme i Los Angeles. Bilen får et lille check, og kl.
ca. 16:00 er vi køreklar. Vi henter Veronica, og kører så til Lican Ray.
Turen tager ca. 3 timer, og det eneste spændende der sker er, at vi må
stoppe op og efterspænde bagagen på taget. Der var ikke noget der faldt af,
men Veronicas kuffert "rejste" sig i vinden, så bare for en sikkerheds
skyld..... Huset i Lican Ray er rigtig lækkert. Stedet hedder Cabañas Millañanca, og ligger dejlig med svømmepøl og alt muligt. Vi laver en lækker middag - hjemmelavede lomitos, med mørbrad i. De smager hamrende godt, og vi nyder et par flasker vin til. Santa Rita, Medailla Real - Reserva Especial. En dyr vin i DK - 32 kr. her i Chile :-) |
||
08.02.2005 | Desværre kunne vi kun få huset i
max. 2 dage. Så enten skal vi finde et nyt hus idag, eller senest imorgen.
Vi går på stranden, medens Bonchi, Ruth og Veronica prøver at finde et hus.
Det er ikke let, eftersom alt er lejet ud, her i højsæsonen. De finder dog et, som Thomas, Ruth og Mireya kigger på.
Men øv - der er kun 6 sengepladser... og vi er 10 + Patricia. På vej tilbage
til stranden, prøver vi lykken 3 steder - og 3. gang er heldet med os. De
har et stort hus, med plads til 12 personer, beliggende lige udenfor
bygrænsen. Huset er fint, og med udsigt op til vulkanen Villarrica. Vi får
det for 45.000 pesos pr. døgn, svarende til 450 DKK. Vi flytter straks, og
nyder vort nye hus, og den flotte udsigt.
Udsigten til vulkanen Villarrica, fra huset i Lican Ray. Ifølge vore naboer (der ejer huset vi har lejet), ryger vulkanen om dagen, og gløder kraftigt om natten. Dette er helt normalt, og der er ikke grund til uro - kun hvis denne aktivitet stopper. |
||
09.02.2005 | Med bolig-situationen under kontrol,
tager vi en slappedag. Vore pragtfulde naboer har lånt os en grill, så vi
griller til frokost. Derefter tager vi på stranden, og nyder det klare vand
i søen Calafquén. Her er simpelthen pragtfuldt, og alle ungerne boltrer sig
i vandet eller i strandkanten. Patricia nyder den megen opmærksomhed, og
kvitterer ved at falde i søvn i klapvognen. Heldigvis ligger hun fint i
skygge, for temperaturen har sneget sig op over de 35 grader.
Melina, Ingeborg og Daniella bader. I baggrunden et flot landskab med bjerge. Måske det flotteste badested i verden ? |
||
10.02.2005 | Efter slappedagen, skal vi på tur i
dag. Vi skal til Pucón, hvor man kan køre op ad vulkanen Villarrica (Den vi
kan se hjemmefra). Vi kommer et godt stykke op ad vulkanen, men må til sidst
stoppe - 2 km. før hvor vejen ender. Det sidste stykke vej kræver simpelthen
firhjulstræk, og ingen af bilerne er en 4x4.
Men her står den lille familie så, med vulkanen Villarrica i baggrunden. Vi kører ned til byen Pucón, for at gå en tur og få noget mad. På vejen gør vi holdt ved et Feria de Artesania - små forretninger, hvor de sælger lokalt håndværk. I Pucón finder vi en glimrende udseende restaurant, hvor vi kan sidde udendørs på fortovet, og nyde solen. Dagen idag byder også på temperaturer mellem 35-37 grader. Vi bestiller en grill-ret, hvor forskelligt grillet kød serveres på en mini-grill på bordet, hvor det så kan grille færdigt. Da servitricen har et flot forklæde der reklamerer for vinen Ventisquero (Som Thomas og Bonchi kender og som vi har gode erfaringer med), bestiller vi 2 flasker: En på Syrah-druen (14%) og en på Carménere-druen (14,5%). Thomas får Bonchi til at spørge servitricen, om hun skaffe et forklæde til dem - hun undersøger sagen: Måske, men så må vi komme tilbage på mandag. Med et smil indvilger hun i at blive fotograferet med Thomas og Carsten. God service, der giver hende gode propinas -drikkepenge. Her står drengene med servitricen og den gode vin. Bemærk hendes seje forklæde. I baggrundes ses telefon-forretningen, hvorfra vi efterfølgende ringer hjem. Her oplyser Bente (Thomas's mor), at vejrudsigten har lovet snefald - op til en 15-20 cm. i den kommende week-end. Svært at forestille sig, når vi sidder her i 35-37 graders varme. Efter denne fantastiske middag til ca. 800 kr. (Og så fik vi endda 10% rabat), går vi en tur i byen. Vi ender på byens Casino, hvor vi prøver at spille lidt. Men: Man skal være fyldt 18 for at komme ind, så hvordan løses dette???? Jo, vi afleverer ungerne i Casinoets Guardería, som er en blanding mellem en børnehave og en børneparkering. Patricia får vi dog lov til at tage med. Smart løsning. Vi spiller kun på de en-armede: Bonchi og Thomas taber 10 DKK, Carsten og Ruth taber 200 DKK og Mireya vinder 50 DKK. Vi slutter af med en is, inden vi kører hjem til Lican Ray. Da ungerne alle sover sødeligt i deres senge, nyder vi voksne en Piscola eller 2, inden vi kryber til køjs, efter en lang dag. |
||
11.02.2005 | Vi trænger til en slappedag, så det
tager vi. Vi spiller lidt fodbold med naboens unger, og nyder solen. De
sidste par dage, har vandforsyningen været lidt vekslende, men heldigvis har
naboen egen brønd. Nabokonen (Som er utrolig sød), kommer med vandslangen -
og så fylder vi hvad fyldes kan, med dejligt koldt vand. Badning, det klarer
vi så i søen. Mireya laver en dejlig frokost. Cazuela de Carne con papas y choclos - Suppe med oksekød, kartofler og majs-kolber. Det smager bare super godt. Efter frokost snupper vi en lille lur, mens ungerne leger, og ved 18-tiden kører Carsten og Thomas på stranden, med ungerne. Efter once, hygger vi os allesammen. Ved midnatstid, kører nogle af os ned på et Feria de Artesania for at købe lidt gaver, til jer derhjemme. Vi vil ikke skrive her hvad vi har købt, andet end at vi til os selv har indkøbt nogle sweatre af ren lama-uld. 5.000 pesos stykket - 50 DKK. Ved 2-tiden er vi hjemme igen, og hopper på hovedet i seng. |
||
12.02.2005 | Vi sover længe, og nyder at holde
ferie på ferien ;-) I nærheden af Lican Ray ligger der nogle termiske bade -
Las Termas, med vand opvarmet af vulkanen. Vores værtspar har
anbefalet et bestemt bad, Geométricas, der er det dyreste og det
bedste. 100 kr. pr. næse. Da det ligger oppe i bjergene, vælger vi at
bestille en tur derop, hvor vi bliver transporteret en mini-bus. Der
er heldigvis plads til næste dag, så vi bestiller plads, og kører os en tur.
Lidt uden for Lican Ray, ligger der en masse lava, der stammer fra et lille
udbrud i 1975. En hel landsby blev oversvømmet med lava, og den golde lava
er nu det eneste der er tilbage. Vi møder den dame, der ejer jorden. hun
fortæller, at der heldigvis ikke omkom nogle mennesker - men derimod en del
dyr. Hun fortæller også, at lavaen var varm helt frem til1985 - i 10 år.
Vildt.
Så kører vi en tur til Villarrica, hvor der er et kæmpe Feria de Artesania. Også her får vi købt en del gaver. Thomas begynder nu at blive alvorlig bange for pladsen i vore kufferter.Men Bonchi er noget mere optimistisk. Det bliver spændende at se, sidst på ugen. |
||
13.02.2005 | Store badedag i de termiske bade.
Patricia er desværre lidt snottet, og har en fæl hoste. Så Bonchi og Mireya
bliver hjemme med Patricia. Vi andre begiver os afsted, og får en
"spændende" bjergtur. Gad vide om Thomas's mor, Bente, ville turde ?? Vi ender ved Geométricas ved 12-tiden, og nyder de 15-20 bassiner med dejligt varmt vand. Alle mellem 35-39 grader. Lige noget for André, som for første gang rigtig bader. Han hader koldt vand. Vi hygger hele dagen, og ungerne finder hurtigt nogle at lege med. Thomas finder også en "lille kæreste". Den ene af ungernes legekammerat, Isabel på 9, er vældig glad for Thomas. Og da vi ved 19-tiden skal til at hjem, spørger hun Ruth, om ikke Thomas kan blive hos hende. Hun mener at hendes far godt vil køre ham hjem senere. Hehe - selvom Bonchi ikke har grund til at føle sig truet, mener vi alle, at det nu nok er bedst at Thomas tager med bussen hjem. En pragtfuld dag, i det lækreste bad Thomas nogensinde har oplevet. Thomas nyder livet i Las Termas Og ungerne nyder det også....... Det samme gælder for Carsten og Ruth. |
||
14.02.2005 | Livet er hårdt - ferien er slut! Det
vil sige, heldigvis er det kun ferien i ferien der er slut. Vi pakker vores
habengut, og begiver os hjem til Los Angeles. Vi bliver nu hurtigt ramt af
sult, og må søge assistance på en restaurant - allerede inden vi har kørt de
25 km. til Villarrica. Det er en rigtig god restaurant, med en super
betjening. Glimrende mad, og en sang-smølf der spiller guitar og synger. Vi
har hernede hørt et rigtig godt nummer, af en fyr der hedder Marco Antonio
Solís. Vi spørger sang-smølfen om han kan den - og det kan han. Han redder
sig en stor applaus - og nogle gode propinas. OBS: Nummeret hedder "Si no te hubieras ido" - Lyt til det her :-) Efter maden kører vi så mod Los Angelés, og turen rummer ikke de store oplevelser. Dog skal det nævnes, at motorvejen Ruta 5, ikke fungerer på samme måde som en dansk motorvej: Her kører både cykler og hestevogne - og for at det ikke er løgn, er der endda tværgående trafik. er der en tankstation på den ene side, er det meget normalt at krydse motorvejen for at tanke. Ikke noget man ville høste "Ros-pil-op'ad" for, hos en dansk betjent. Vel hjemme, tømmer vi bilen, spiser lidt once, og kryber til køjs. |
||
15.02.2005 | Endnu en herlig dag i Chile - skønt
ferien desværre snart lakker mod enden :-( Vi spiser frokost hos Tia Vero,
og slapper af. |
||
16.02.2005 | Dagen går med at shoppe lidt i Mall
Plaza, og det bliver også et besøg hos Tio Moncho (Bonchi's onkel), der også
bor i Los Angeles. Tio Moncho er vældig snakkesalig, og det faktum at Thomas
ikke taler meget spansk, er øjensynlig ingen hindring. Om aftenen mødes vi på Plaza de Armas, med Carsten og Ruth, Toto og Patricia, Tia Veronica og hendes tre døtre, kærester mv. Der varen god stemning, og der var nogle der dansede cueca, der er den chilenske nationaldans. |
||
17.02.2005 | Vi går sammen med Mireya på jagt
efter sko til Bonchi. Vi gennemtrawler et par centre, og Thomas falder over
en schweitzer-lommekniv og nogle billige skjorter. Selvom Mireya mener vi
bør spise frost hjemme, lykkedes det alligevel Thomas at få hende overtalt
til at speise på en lille café. Her har Thomas nemllig tidligere set, at der
serveres chilenske kæmpe completos. Bestilling gøres: Et stk
Completo grande con palta, mayonesa, tomate y chocrout (Med palta,
mayonnaise, tomater og surkål), samt en halv liter fanschop (Øl og
fanta).Pris: 18 DKK.
Da bemeldte er fortæret, kommer Mireya i tanke om, at
vi har lovet at kigge forbi Toto's svigerforældre til lidt mad. Pis!, tænker
Thomas, der lige var klar til en lur, efter den store completo. Men man skal
jo som bekendt rejse sig ved det træ man er faldet, så vi tager afsted. Og
endnu engang må Thomas sætte et større måltid til livs. Man vil jo nødig
opfattes som uhøflig. |
||
18.02.2005 | Vi tager op til Toto og Patricia, og
fejrer Daniellas fødselsdag. Godt nok har hun først fødselsdag den 24. -
efter vi er kommet til DK. Men Daniella er meget glad for Chile, og kan ikke
bære ikke at fejre sin fødselsdag med familien her. Så der er fødselsdag med
kage og hele molevitten - Og for første gang holder Daniella fødselsdag
iført bikini :-)
|
||
19.02.2005 | Sidste hele dag i Chile !!! Argggh.
Vi får pakket det meste af vores habengut. Det viste sig i enden, at Thomas
fik ret. Vi havde fået forkøbt os, så en del måtte efterlades hos Mireya. Vi
får også handlet godt ind til aftenens fest. Vi skal ud på El campo, hos Tio
Juan og Tia Norma. |
||
20.02.2005 | Kl. 04:00 - efter ca. 2½ times søvn
- står vi op, og pakker det sidste og pakker bilen. Vi kører til Concepcion sammen med Mireya, Tia Veronica og Luis. Vi er alle dødtrætte, og frygter lidt den lange tur hjem. I Santiago mødes vi med Bonchi's far og fætter Igor. Vi får lidt at spise og drikke - og så må vi op til maskinen mod Madrid. Kl. godt 14:00 forlader vi Chile. |
||
21.02.2005 | Kl.: 06:00 ankomst Madrid. Vi har nu
6 timers ventetid, inden flyet mod København. Bonchi betaler nu prisen, for
ikke at gå hjem fra festen i tide: Hver gang hun sætter sig ned, falder hun
øjeblikkelig i søvn.
Hvor skal det gøre godt at komme hjem i sin egen seng. Endelig kommer vi hjem til Herlev. Meget
trætte og mange mange indtryk og oplevelser rigere. |