Chile 2008/2009
Dato |
Meddelelse |
09.12.2008 |
Så er alt pakket, og vi er klar. Vi er 51 minutter fra at køre hjemmefra. Også denne gang, har Bonchi har lidt sommerfugle i maven. Forventet ankomst til Santiago de Chile er den 10.12.2008, kl. 16:00 (Dansk tid). |
10.12.2008 |
Det var en dejlig oplevelse at flyve med Swissair. Et
dejligt fly, og en glimrende service. Også selvom det lykkedes Patricia at
kaste op to gange i flyet. Udenfor mødtes vi med Bonchi’s
mor og søster Veronica. De havde forhandlet seriøse priser på 2 biler, så vi
slog til. |
11.12.2008 |
Efter en fantastisk god nattesøvn, vågnede vi op til flot
vejr. Hjemme har Victoria fødselsdag. Hun fylder 10 år, og så er far på den
anden side af jorden…. Tillykke Victoria!!!! Vi skulle prøve de lejede biler, og tog derfor ind
til Santiago centrum. Der er simpelthen tale om, at man her kører som de
blinde slås. Eller også bruger man bare ikke færdselsregler her. Specielt
taxaerne er hensynsløse. Det lader til, at en del af deres indtægt kommer fra
at indkassere for trafik-skader. Men heldigvis klarede vi frisag, og fik
ingen buler J.
På det lokale fiskemarked fik vi en fantastisk frokost – med Bistec al lo Pobre,
super godt. Bagefter tog vi tilbage til hotellet, for at få pakket lidt. I
morgen går turen nordpå, til |
12.12.2008 |
Efter et solidt morgenmåltid, blev bilerne pakket. De ca. |
13.12.2008 |
Vi fik sovet dejligt længe, og nød en stor morgenmad. Herefter kørte vi ud for at handle, medens Carsten blev tilbage i vores Cabañas med de store af børnene. Om eftermiddagen lavede svigermor en dejlig frokost, med stegt kød og ris. Bagefter gik vi en tur på stranden, og Carsten gik i vandet – i Stillehavet. Thomas havde ikke fået badebukserne med L så han måtte nøjes med at kigge på. Imens gik Svigermor en tur ind til naboen - det lokale Casino! Det lykkedes hende at vinde tæt på 1.000 DKK, medens vi andre var på stranden. Ret smart. Efter en lækker Onze, gik vi på hovedet i seng. I morgen skal vi tidligt op og på tur til Valle del Elqui, hvor de laver Pisco. Bonchi kalder det også for Piscoland, eller Piscolandia. |
14.12.2008 |
Oppe kl. 07:30 – Arggh. Alle ungerne skulle gøres klar, og en stor morgenmad fortæres. Kl. 09:30 ville vores turguide – José Luis dukke op. Han dukkede op 12 minutter før, og vi drog af sted. José Luis fortalte om La Serenas historie, og mange af de bygninger vi kom forbi. Første stop var ved en stor dæmning, hvor man naturligvis kunne købe forskellige souvenirs. Så pigerne fik reddet sig lidt øreringe og andet ”Tingel-tangel”. Herefter fortsatte vi op til et Pisqueteria – endda et hvor de lavede alt på den gammeldags facon. Super spændende. Vi fik naturligvis købt nogle forskellige flasker Pisco – mmmm. Herefter var det blevet tid til frokost. José Luis kendte en restaurant i nærheden, hvor al mad blev lavet i solen. Udenfor stod kasser foret med sølvpapir, og i disse kasser blev maden tilberedt. Det var alt fra brød til ris og kød. Meget lækkert – og spøjst at tænke på at det hele var lavet i solen. I øvrigt var der hele dagen overskyet i La Serena, medens det oppe i Valle Elqui var høj solskin. Efter den meget lækre frokost, kørte vi dybere ind i Valle Elqui – helt op til byen Pisco Elqui, hvor vi så Pisqueteria Mistral. Desværre kun udefra, da de desværre havde lukket, Øv. Efter en lang tur tilbage til La Serena, fik vi handlet ind og spist. Bagefter gik Abuelita en tur på Casinoet, og vi andre fik ringet hjem til familie og venner via Skype. Ret smart. Ved 22:30 tiden hentede Carsten og Thomas Abuelita på Casinoet. Vi blev enige om at gå med hende i morgen. Da vi kom hjem var det på hovedet i seng. |
15.12.2008 |
Efter den hårde dag i går, ville ungerne nu gerne på stranden og bade, mens nogle af de voksne ville på et lokalt Féria (marked). Ruth, Ingeborg, Abuelita, Bonchi og Marcela tog af sted på Féria, mens Carsten og Thomas tog resten af ungerne med på stranden. Som det oftest er i La Serena, var der også i dag overskyet. De to kloge voksne, mente derfor ikke at solcreme var en nødvendighed. Dumt – meget dumt. For da vi kom hjem – efter kun 2 timer på stranden – kunne det konstateres at både Carsten og Thomas var blevet noget røde. Heldigvis var vi ikke blevet rigtig forbrændte, men det strammede godt i panden. De andre grinte godt af os, og undlod naturligvis heller ikke at hente ejerinden af Cabañas, så hun også kunne more sig lidt over os. Øv. Ved 20-tiden luskede vi så af med Abuelita ind til naboen (Altså til Casinoet). Både Carsten og Thomas havde medbragt 20.000 pesos hjemmefra, svarende til lidt under 200 DKK. Carsten kom hjem med et lille overskud på 2.000 pesos (ca. 20 DKK) mens Thomas havde sat ca. 7.000 pesos til – knap 70 kr. Abuelita kom hjem med en lille gevinst, men ikke noget voldsomt. |
16.12.2008 |
Efter morgenmaden fik vi pakket sammen, og ryddet Cabañas. Planen var at køre til Viña del Mar og Valparaiso. Vi havde ikke reserveret noget hotel eller Cabañas, så vi kørte af sted og håbede på det bedste. På vejen til Viña, kørte vi ind på en tankstation for at få lidt at spise og drikke. Det viste sig at de havde nogle hæderlige empanadas, og nogle ret så gode Lomitos og Churrascos (Burgerboller med enten svinekød eller oksekød, og tomat, palta og mayonnaise). En sigøjnerfamilie kom også ind, og man kunne godt mærke de ikke var populære. Vi gav dem lidt penge, og deres lille dreng takkede ved at lave nogle små tricks og vinke pænt til os. Derefter var det ud på vejen igen. Først på aftenen ankom vi til Belloto, en forstad til Viña del Mar, og blev enige om at finde et hotel. Men det var ikke helt let at finde et hotel der var af pæn standard, og til at betale. Vi bevægede os nærmere Viña del Mar , og endelig havde vi heldet med os. Et hyggeligt lille hotel, og endda med trådløst internet. Jubii. Vi fik indlogeret os, og besluttede os for – trods kl. var lidt over 22, at gå ud for at finde en restaurant. Igen var heldet med os. Lige rundt om hjørnet lå en pragtfuld restaurant, hvor vi fik chilensk Parilla, et lille kulbål med en lille kasserolle på toppen, fyldt med diverse kød. Både svinekødet, oksekødet og kyllingen var lækker – for slet ikke at tale om chorizo-pølsen. Lidt god vin til, og vi kunne slutte dagen perfekt.. |
17.12.2008 |
Efter en god nats søvn, stod vi op og fra hotellet var vi på nettet og ringede til familien derhjemme via Skype. Smart. På vej ud af Viña, ville Bonchi gerne besøge sin Tia Veronica og fætter Igor, der boede tæt på. Igor mødte vi i øvrigt i Lufthavnen, da vi landede i Santiago i 2005. Bonchi havde ikke set sin Tia i mange år, så det var et bevægende gensyn. Herefter var det tid til at køre til Algarrobo, og verdens største swimmingpool i San Alfonso del Mar. Det var et lidt ”spændende” tur, for vi kørte på diesel dampene igennem bjegene. Men med lidt ”økonomi-kørsel” gik det, og vi fandt en tankstation, hvor vi nød en is, oven på anstrengelserne. Bonchi havde over telefonen reserveret nogle Cabañas i Algarrobo – men da vi ankom, foreslog Ruth at vi checkede prisen på en lejlighed i San Alfonso de Mar – det luksus-kompleks der havde den store swimmingpool. En kæmpe luksuslejlighed med plads til os alle 10, kostede 1.400 DKK pr. nat. Vi slog til, og det viste sig at være en god idé. Det viste sig nemlig efterfølgende, at kun hvis man boede i komplekset, havde man adgang til den store swimmingpool. Det havde været surt bare at stå og kigge på den, for vi nød at bade i den alle sammen. Da vi havde fået pakket ud og handlet ind, var det traditionel Onze, og så på hovedet i seng. |
18.12.2008 |
Det var skønt at vågne op i denne luksus lejlighed, med
udsigt over poolen og Stillehavet fra den store balkon – og også direkte fra
soveværelset. Dagens program var lidt tøjvask, og så ellers bare at bade i
den helt fantastiske pool. Kort sagt: Regulær afslapning og ”store badedag”.
Efter nogle skønne timer ved poolen, gik Carsten, Ruth og André en tur rundt
om poolen og ned på stranden, sammen med Thomas og pigerne. Der var nogle
fantastiske bølger, der kom ganske langt op på stranden. En af de lokale
fiskere fortalte, at han havde boet der hele livet, og aldrig badet fra denne
strand. Det var simpelthen for farligt, da det gik |
19.12.2008 |
Kl. ”midt om natten” (Ca. 04:30) vågnede Thomas ved at
sengen bevægede sig. Først troede han at Bonchi –
der var vågen – havde skubbet til sengen. Men hun svarede nej, og sagde at
der var et nyt skælv – og at det ikke var det første. Vi stod op, og mødte
Svigermor, Carsten, Ruth og Ingeborg, der alle var vågne. Damerne var ikke
helt trygge ved situationen, og begyndte så småt at pakke kufferterne (Vi
skulle alligevel af sted dagen efter). Thomas og Carsten var trætte og gik i
seng igen. Men kl. ca. 05:30, kom der et nyt skælv – og denne så kraftigt at
Thomas nær var væltet ud af sengen. Det viste sig at være ca. 6,0 på
Richter-skalaen. Så Thomas valgte at stå op, selvom det var ret tidligt. Øv.
Der var stemning for at ”komme ud af bageriet i en fart”, så vi vækkede
ungerne, gik i bad og spiste morgenmad. Kl. ca. 08:00 forlod vi Algarrobo, en masse oplevelser rigere. Da vi endnu ikke
havde hørt fra Viña Viu Manent, blev vi enige om at køre til Los Angeles og
overnatte der. For vores vedkommende betød det hjem til Bonchi’s
mor. På vejen så vi pludselig et skilt ”Viña Ventisquero – |
20.12.2008 |
Efter morgenmaden kørte vi ud på landet – El Campo – for at besøge Bonchis moster og onkel; Tia Norma og Tio Juan. Det regnede det meste af dagen, så vi sas inden døre og snakkede, drak kaffe, the og Maté. Ungerne legede med hundene, og alt var ren afslapning. Vi (Carsten, Thomas og ungerne) gik ind til naboen, en lille campingplads, og købte is til alle ungerne. Ingeborg fortrak, da hun syntes vi var pinlige med vores spanske. Men pyt, vi fik da vores is, og konverseret lidt. Og fik blandt andet at vide at vejret ville blive bedre næste dag. Udmærket. Da vi kom tilbage til Los Angeles, spiste vi vores Onze, så lidt TV og sludrede, inden vi gik til ro. |
21.12.2008 |
Da vi stod op, kunne Thomas konstatere lidt ondt i halsen. Uha – det kunne tyde på en sommerforkølelse der var på vej. Efter morgenmaden kørte vi op til Bonchi’s søster, Veronica, hvor vi skulle spise frokost. Et dejligt måltid, med grillet kød og kartofler mv. Lækkert. Et par timer gik hurtigt, med snak, mad og drikke. Og ved 18-tiden måtte vi af sted igen. Vi skulle nemlig spise Onze hos Bonch’s bror, Toto. Det var rigtig dejligt også at se dem igen. Sidst var Toto’s kone, Patricia, gravid, og denne gang kunne vi så se resultatet: Sofia Isidora – Soffy – hed den lille prinsesse, der var lidt yngre end vores Patricia. Til gengæld kunne hun sno sin far om lillefingeren, på samme måde som vores Fussi kan sno sin far om lillefingeren. Rart at vide at man ikke er ene om at dette J Ved 23-tiden var vi hjemme igen, og Thomas’s sommerforkølelse var nu i udbrud. Snøft og øv-bøv. |
22.12.2008 |
Efter morgenmaden skulle vi ud og handle lidt, og derefter til Veronica igen. I dag ville menuen bestå af chilenske Empanadas. Jubii. Thomas glædede sig rigtig meget. Og ikke uden grund. De smagte så godt, at Thomas – ud over tilbehøret – spiste hele 5 empanadas. Øv hvor var det godt. Desværre satte forkølelsen lidt stopper for festivitassen, så der blev kun nydt en enkelt øl til. Ærgerligt. Om aftenen – hjemme hos Abuelita, fik vi Onze sammen med Veronica, Carsten, Ruth og ungerne. En dejlig afslappende dag, med temperaturer omkring de 25 grader. Dejligt og tiltrængt. |
23.12.2008 |
Efter morgenmaden, var første punkt på programmet at køre til lægen med Melina. Hun havde fået sig noget eksem på armene, som vi lige ville have checket. Det viste sig at være eksem der var gået i udbrud på grund af varmen – heldigvis ikke noget alvorligt. Herefter kørte vi hjem til Abuelita, og ”parkerede” ungerne, medens vi (Bonchi, Thomas og Marcela) kørte ned i Mall Plaza (det store center) for at handle lidt julegaver, og medicin til Melina. Desværre var Bonchi kommet af sted uden recepten, så på apoteket kunne vi kun købe lidt medicin til Thomas’s forkølelse. Da vi kom tilbage, skulle vi have frokost. Ungerne havde allerede spist sammen med Abuelita, så Bonchi og Thomas spiste lidt. Abuelita havde lavet Porrotos Granizados - en skøn bønne-ret som Thomas holder meget af. Hertil en god stærk Peure. Lækkert. Bagefter kørte vi alle op til Tia Veronica, for at blive klippet. Godt med en selvstændig frisør i familien. Bare ærgerligt hun bor så langt væk. Vi nød alle at blive noget mere kortklippet. Og mens ungerne blev klippet, fik Thomas tid til at komme ajour-føre dagbogen. Senere tog Bonchi og Thomas i centeret Mall Plaza, for at få handlet de sidste julegaver. Dette sammen med ca. 100.000 andre fra Los Angeles og opland. Uhada. Heldigvis var ungerne hjemme hos Abuelita. Det lykkedes os at få købt det meste. Sent medens Bonchi og Svigermor pakkede gaverne ind, nød Thomas 3-4 piscolaer – Ahhhhh Salud! |
24.12.2008 |
Juleaftensdag! Og 25 grader i skyggen kl. 10:30. Ret anderledes end hvad vi gringoer fra det kolde nord er vant til. Det lod til, at piscolaerne fra aftenen forinden havde fået bugt med forkølelsen, og Thomas var fit-for-fight. Atter måtte Thomas og Bonchi runde Mall Plaza – og denne gang lykkedes det os at få købt de sidste gaver. Så nu var vi klar. Thomas fik riget hjem til Christian og Victoria, og naturlEfter en god ”bøf-orienteret” frokost, sammen med Carsten og Ruth hjemme hos Abuelita, var det tid til at køre på El campo, ud til Tia Norma og Tio Juan. Ungerne fik leget og de voksne snakket og drukket et enkelt glas vin. Ved 20:30 tiden kørte vi ud til en hytte for at deltage i et ”Rifa”, et lotteri hvor vi for en uge siden hver havde købt et lod. Hytten, der fungerede som det lokale forsamlingshus; var udstyret med en lille bar, glimrende musik, og et lille anneks, i hvilket der blev lavet papas fritas (pommes fritter) i en gryde med olie, over et bål. Ungerne nød lidt papas fritas, og de voksne et enkelt glas øl. Godt i varmen! Derefter løb lotteriet af stabelen. Vores liste (nr. 30) med vores lodder blev trukket – men desværre som ”Al agua” – i vandet; eller med andre ord: En nitte. Ruth var til gengæld heldig, og vandt 1½ liter vin og nogle ferskner. Senere skulle der være en fest her, men først gik folk hver til sidst – hjem for at spise og pakker gaver op. Vi skulle have en lækker oksesteg, med kartofler tomat og peure. Meget lækkert – men først pakkede vi gaver op. Det var ikke en gavemæssig overdådig jul, som vi kender det fra Danmark. Men et eller andet sted, var det dejligt at mærke den glæde hvormed gaver bliv givet og modtaget. Skjorter, bælter, lidt parfume og ting til køkkenet. Det var en dejlig jul, uden der var blevet brugt formuer på gaver. Ved 01:30-tiden, kørte vi hjem mod Los Angeles, godt mætte og trætte. Vel hjemme, røg vi på hovedet i seng. Glædelig jul – Feliz navidad.. |
25.12.2008 |
Vi fik sovet længe, og nød det. Vi fik en let morgenmad ved 12-tiden, og kl. 14:00 kørte vi tilbage til el campo, hos Tia y Tio. Total helligdag her i Chile – for på vejen ville vi gerne have købt sandia – vandmelon, ved en af de små boder i vejkanten. Men desværre – alt var lukket. Dagens opgave var at spise en gris, som blev ristet over den åbne ild. Esta rico! Medens den blev tilberedt, fik ungerne soppet i den lille bæk – spillet bold og leget. Maden, som var rigtig lækker, blev indtaget uden døre – desværre lidt hurtigt grundet de 10.670.299 fluer, der ønskede at deltage i festmåltidet. Efter maden, blev der snakket og hygget. Nogle spillede kort, vi fik gået en tur, og ungerne fik badet i en lidt større bæk. Dejligt. Ved 20-30 tiden fik vi den traditionelle onze, og derefter kørte vi tilbage mod Los Angeles, med et læs unger, der i den grad trængte til et bad. Så det fik de, da vi kom hjem.. |
26.12.2008 |
2. juledag – og ikke en helligdag i Chile. Efter morgenmaden skal Bonchi op og have ordnet nogle papirer. Thomas måtte vente i bilen med ungerne. Og da ikke alt nødvendigvis går hurtigt i Chile, blev til næsten 1½ times ventetid – heldigvis i skyggen. Da Bonchi var vel tilbage igen, kørte vi i centeret – for ungerne havde fortjent en is efter den lange ventetid. Bonchi var henne for at checke et par røde sko ud, som hun havde forelsket sig i. Og selvom Thomas elsker at kalde hende for Imelda (Marcos, henne med de 2.000 par sko), kan han ikke modstå hendes bedende øjne. Så selvom vi havde aftalt ikke at give hinanden julegaver, fik hun alligevel en. Bonchitalinda ;-) Ved 20:30-tiden kom ”Lille-Veronica” (Bonchis søster Veronica’s datter Veronica) sammen med Ingeborg, for at passe alle ungerne. Vi skulle nemlig til fest i La Araucana – en slags pensionistforening – med Abuelita, og hendes veninde Martha. Det var rigtig hyggeligt, med mad og vin, og en gut der til levende musik sang forskelligt spansk-sproget musik. Efterfølgende var der masser af dansk, serpentiner og nytårshatte mv. Rigtigt festligt. Vi syntes alle sammen, at det var mere festligt en det danske traditionelle ”Suppe-steg-is koncept”. Ved ca. 01:30-tiden, var vi vel hjemme igen. De to mindste sov trygt, medens Daniella og Melina ventede oppe på os. Marcela havde klaret det rigtig fint, og sov som en sten da vi kom hjem. |
27.12.2008 |
Lørdag – sov længe dag. Selvom festen i går ikke var endt i tømmermænd, var det dejligt at sove længe. Vi var oppe ved 11-tiden, og spiste morgenmad og hyggede os. Bagefter gik vi en tur ned til Laguna Esmeralda, en nærliggende sø hvor man kunne leje vandcykler. Men da det var lidt overskyet og ”koldt” (Kun 23 grader), gik vi ind på legepladsen ved siden af, så ungerne kunne få leget lidt. Dejligt. Bagefter hjem for at spise frokost, en god nærende hjemmelavet suppe, som Abuelita havde lavet. Meget lækkert. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|